Billede beskrivelse

Farsø/Ullits IK sigter efter femte sejr i træk

31. august 2024 kl. 16.31

Interview med Kristoffer Vorre fra Farsø/Ullits IK før kampen mod HVA Sydthy.

I skal møde HVA Sydthy den 1. september kl. 14.00. Hvordan vil I gribe kampen an for at sikre tre point?

- Vil vil gerne gribe kampen an på samme måde, som vi plejer, nemlig at være boldstyrende og spille med et højt pres. I sidste kamp mod KHIF oplevede vi, at vi ikke altid kan være det, da KHIF spillede en god kamp, og gjorde det meget svært for os. Vi stod lidt dybere og spillede mere på omstillinger end vi plejede. Det hjalp i den kamp, men det er ikke sådan, at man skal kunne kende os. Vi vil være i kontrol med bolden, og det håber jeg at vi er mod Sydthy.

Hvilke elementer i spillet vil I fokusere på for at fastholde jeres stærke sæsonstart?

- Vi vil have fokus på vores restforsvar til denne kamp, da jeg har hørt, de har en god angriber. Ellers vil der være fokus på det høje pres, og positionerne på modstanderens banehalvdel.

Hvordan forbereder I jer taktisk på at møde et hold som HVA Sydthy?

- Vi skal have styr på vores restforsvar, hvor Jonas og Mikkel skal have styr på tropperne. Jonas blev for første gang i sæsonen løbet fra, så det sker nok ikke igen. Ellers skal vi blive ved med at producere en masse chancer.

Hvordan vurderer du jeres chancer for at hente endnu en sejr i rækken?

- De er da fine, men vi vil gerne have den 5 sejr i træk, så vi undervurdere ingen. Vi glæder os til at spille på vores bane 1 på vores hjemmebane med forhåbentligt en masse mennesker på lægterne.

Kampfakta:

Kamp: Farsø/Ullits IK - HVA Sydthy
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 15
Kamptidspunkt: 1. september kl. 14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste