Farsø/Ullits blev straffet for at gå efter sejren
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Farsø/Ullits-træner, Jens Bojer.
I står tilbage med nul point efter Jetsmark-kampen, føler du det var retfærdigt I tabte kampen?
- De havde flest chancer set over hele kampen, men retfærdigt hmmmm. Vi holder ved rigtig lang tid og er vel også tæt på at snuppe det ene point.
Hvad var det, som set med dine øjne afgjorde kampen?
- Det var vel mit sats, jeg havde en rigtig god mavefornemmelse af at vi kunne gøre ondt på dem til sidst ved den rigtige stikning hvor de satsede for at vinde kampen. Så holdt bevidst to mand i front og håbede på dette vil give en chance og en scoring. Der skete så det modsatte at det blev straffet.
Hvad skulle I set i bagklogskabens ulideligt klare lys have gjort anderledes, så I havde fået minimum det ene point?
- Svært at spå om. Vi kunne have ofret den ene spydspids og sat en kantspiller ind, og været tilfredse med det og håbet at dette var gået hjem.
Hvad skal I arbejde med på træningsbanen i den kommende periode, så I står med tre point næste gang?
- Jamen vi skal som altid træne godt og på at blive bedre til alle spillets facetter. Vi skal holde fokus på det vi gør godt og have fokusset der. Gutterne kæmper det de kan, og viser hver enkelt at der bliver givet det der er i tanken er der også tilfredshed på sidelinien. Vi mangler måske lige at få det sidste output på vores positionsspil, have lidt mere fat i bolden sætte flere pasninger sammen så modstander bliver flyttet lidt. Det er jo altid sjovest at have bolden, men tænker vi er på rette vej. Tilmed har vi også lavet 2 mål i hver kamp mod de to tophold. Vi mener selv vi har berettigelse til at være med på dette niveau.