Fantastisk anden halvleg af Sønderup/Suldrup
Interview med Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup efter kampen mod Løgstør.
Brian, tillykke med sejren på 4-2 mod Løgstør. Hvordan vurderer du holdets præstation i denne kamp, og hvad var nøglen til jeres succes?
- Set over hele kampen var det en jævn præstation, isoleret set på 2. halvleg var det en rigtig god indsats. 1. halvleg var meget lige, og vi havde lidt svært ved helt at komme op at ringe. Vi manglede lidt tempo med bolden, og Løgstørs dygtige spillere gjorde det svært for os. Vi kom bagud på et kiks i bagkæden, men et mål lige inden pausen, og et mål hurtigt i 2. halvleg var startskuddet til 45 gode minutter.
Sejren betyder, at I hænger med i toppen af tabellen. Hvordan påvirker denne sejr holdets selvtillid og ambitionsniveau fremadrettet?
- Som jeg har skrevet tidligere, skal vi hænge på de 2 tophold kræver det sejr hver gang vi går på banen. Det er det vi jagter, så må vi se om det er muligt. Der venter mange tætte og svære kampe, men fakta er bare, at vi skal vinde hver gang.
Hvad mener du, har været afgørende for den gode form, I har vist i de seneste kampe, og hvordan planlægger I at opretholde denne form i de kommende kampe?
- Nu havde vi et par skader og dermed fravær i denne kamp, ellers har vi i 3 kampe i træk haft en skades fri trup. Det har hjulpet os meget, og det giver noget stabilitet.
Med formen i top, hvad er jeres mål og forventninger for resten af sæsonen, og hvad vil være jeres fokusområder for at nå disse mål?
- Som jeg skrev, det kræver 4 sejre og så må vi se om det rækker til en top 2, det er ikke givet. Fokus er at få trænet godt, og så være klar når kampene skal spilles.