Billede beskrivelse

Er et stærkt sammenhold nok til at fastholde forårets udvikling?

03. august 2025 kl. 16.02

Opstarten er så småt i gang hos SGIF, hvor Serie 3-mandskabet igen er samlet. I uge 31 skydes det hele for alvor i gang med træningskampe og faste træningspas tirsdag og torsdag klokken 19.00. Kasper Eriksen står stadig i spidsen for holdet – og det bliver efter alt at dømme hans sidste halve år som cheftræner.
– Jeg går ind til mit (indtil videre) sidste halve år med verdens bedste trup, siger han.

Efteråret er som altid en udfordring, når det gælder tilgængelighed og kontinuitet.
– Vi skal have afviklet ferie, festivaler og andre ting. Mange er færdige med studiet og skal i gang med arbejde, så vagtplanerne skal lige falde på plads, forklarer Eriksen.

Truppen ser i store træk ud, som den gjorde i foråret, men der er nyt blod på vej fra klubbens talentfulde U19-årgang.
– Jeg håber og tror på et uændret hold, men vi får en masse talent op, så der bliver kamp om pladserne.

SGIF sluttede foråret stærkt og viste en spillemæssig udvikling, som trænerteamet nu vil bygge videre på.
– Jeg synes, vi kun blev bedre og bedre spillende i foråret. Den stime skal gerne fortsætte, og vi skal bygge yderligere på. Derudover er det en trup med et kanon sammenhold, og det er en stor styrke at tage med ind i sæsonen, siger Kasper Eriksen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste