Energiforladte IFN tabte til bundproppen
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Andreas Svendsen fra IF Nørhalne.
Du sagde før kampen at alt andet end en sejr ville være en skuffelse, hvad var grunden til jeres nedsmeltning mod bundproppen fra Hjørring?
- Vi har i den her sæson spillet to kampe, hvor jeg synes, at vores indsats har været energiforladt - og de to kampe har vi tabt, hvoraf det var tilfældet mod Hjørring. Når det så er sagt, så er Hjørring også et godt hold, hvilket jeg synes, de har vist i begge opgør, vi har spillet mod dem.
Hvad skulle I set i bagklogskabens ulideligt klare lys have gjort anderledes, så I havde fået minimum det ene point?
- Vi skulle have vist meget mere energi i kampen. Synes ikke vi investere nok i dueller og på andenbolde, hvilket er med til at give Hjørring pladsen til at spille deres spil. Derudover synes jeg, vi spiller for langsomt og mister for mange bolde lidt umotiveret på den sidste tredjedel af banen.
Ser man på stillingen efter weekendens kampe, så er det 5 point mellem Hjørring på 8. pladsen og jeg på 1. pladsen, hvem ser du som favorit til oprykning?
- Det er i sagens natur umuligt at svare på. Hvis du spørger mig igen om 5 runder, kan jeg komme med et kvalificeret svar.