En sejr vil for alvor skabe luft til bunden af rækken
Interview med Jan Bisgaard fra Dronninglund IF før kampen mod Flauenskjold IF:
Efter det tidligere nederlag til Flauenskjold IF, hvad har I taget med jer fra den kamp, og hvordan har I arbejdet på at forberede jer anderledes til dette opgør?
- Sidst vi mødte Flauenskjold snød de os i de sidste minutter og tog hjem med en 1-0 sejr. Vi tager de gode ting med fra den kamp og så ser vi på hvordan vi kan stække især deres offensive profiler som på de gode dage kan blive en mundfuld for de fleste hold. Omvendt ved jeg også at vi kan gøre ondt på deres defensiv, hvis vi kan få sat det rigtigt sammen.
Hvordan vil I som hold tackle de udfordringer, som Flauenskjold IF kan byde på, og hvilke tiltag har I iværksat for at sikre en bedre præstation denne gang?
- Hvordan vi griber kampen an det holder vi selvfølgelig for os selv, men vi kommer ikke at at afvige fra vores eget koncept, men vi har heldigvis fået flere ting i værktøjskassen som vi kan tage frem, alt afhængig af hvordan kampen udvikler sig.
Hvad er jeres overordnede målsætning for kampen mod Flauenskjold IF, og hvordan vil I arbejde som hold for at opnå dette mål?
- Vi går altid på banen for at få de 3 point og det kommer vi også til på lørdag. Med en sejr på lørdag vil vi for alvor have langt afstand til de nederste pladser og kan begynde at koncentrere os om andre ting end tabellen, men ingen tvivl om det bliver en hård kamp og tænker Flauenskjold kommer med et topmotiveret hold, da de har hårdt brug for de 3 point i en tæt bundstrid.
Med tanke på jeres ambitioner om at fortsætte med at konkurrere i toppen af tabellen, hvordan vigtig er det at få et positivt resultat i denne kamp?
- Vores målsætning inden sæsonen var en top 4 placering og det ændre sig ikke om vi taber eller vinder i lørdagens dyst. Der er stadig mange kampe tilbage. Vi går efter og vinde hver eneste kamp og som det er set før i denne række, så er det dagsformen der tit kommer til at afgøre hvordan kampene ender.