Billede beskrivelse

En sejr vil betyde endnu en sæson i Jyllandsserien 1 for Gug Boldklub

08. juni 2023 kl. 06.30

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner for Gug B Michael Hjortkjær

I tager hjemme imod Søften GF, hvad er dine forventninger til kampen?

- Tirsdag havdee vi en pokalkamp hos Frederikshavn FI, som gerne skulle være en god optakt til vores vigtige kamp imod Søften. Vi var bedst i første opgør, men fik ikke scoret det vigtige mål. I dette opgør er Søften pisket til at vinde, hvis de vil blive i rækken. Jeg forventer derfor, at Søften vil komme længere frem på banen, hvilket vil give os lidt mere plads tidligt i deres bagrum, hvilket vi skal udnytte. Vi skal dog stadig tage kontrollen over kampen, da vi også vil have de tre point.

Ser man på stillingen, hvilke ord vil du så sætte på betydningen af en sejr i denne kamp med henblik på I møder Randers Freja i sidste spillerunde?

- En sejr vil have kæmpe betydning, da vi så er sikret endnu en sæson i JS1, samtidig med at vi kan lægge kræfter i pokalturneringen, hvis vi da vinder i morgen hos Frederikshavn.

Hvis du skulle pege på tre nøgleord til den kommende kamp, hvilke skulle det så være og hvorfor?

- Intensitet, dybdeafleveringer og hold hovedet koldt, så vi ikke får et dumt kort.

Kampfakta:

Kamp: Gug B – Søften GF
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1 Kreds 1
Kamptidspunkt: 10. juni kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste