Billede beskrivelse

En sejr mere vil pynte gevaldigt for Aars IK

30. maj 2024 kl. 16.00

Interview med Daniel Nøhr, træner for Aars IK, før kampen mod Gundersted IF.

I skal møde Gundersted IF på udebane den 31. maj. Gundersted ligger i toppen af rækken, mens I er placeret midt i tabellen. Hvordan vil I gribe denne kamp an?

- Vi har ikke ligefrem gode statistikker imod Gundersted, men vi vil selvfølgelig gå efter en gang for alle at bryde den. Jeg må hjem og tænke taktikken igennem, men det bliver bestemt ikke en nem opgave.

Føler du, at I har sikret jer en ny sæson pointmæssigt, eller er der stadig noget, I skal arbejde hen imod for at være helt sikre?

- Jeg føler ikke at vi har sikret os en ny sæson endnu nej, men det er klart at en sejr mere vil pynte gevaldigt på det. Dernæst mener jeg ikke at vi har leveret op til vores potentiale, så vi har bestemt noget at spille for sæsonen ud.

Hvad bliver de vigtigste fokuspunkter for jer i kampen mod et stærkt hold som Gundersted IF?

- Det vigtigste vi kan gøre, er at bevare roen. Gundersted er gode og fælden klapper hurtigt hvis du lokker dem, så vi skal holde hovedet koldt og acceptere de præmisser, som de spiller på.

Hvordan har holdet reageret på uafgjort mod SGIF, og hvordan vil I bruge den erfaring i kampen mod Gundersted IF?

- Blandet, men nok mest skuffet. Vi skal mindske vores personlige fejl og stå stækere sammen som hold - gør vi det, er jeg sikker på at vi kan gøre det til en spændende kamp.

Kampfakta:

Kamp: Gundersted IF - Aars IK
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 28
Kamptidspunkt: 31. maj kl. 17.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste