Billede beskrivelse

En sejr er utrolig vigtig for moralen hos Farsø/Ullits

03. maj 2023 kl. 13.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jens Bojer fra Farsø/Ullits.

I møder Frederikshavn fI i den kommende spillerunde, hvordan skal I rejse jer ovenpå skuffelsen mod Hjørring IF?

- Vi skal have en sejr. Det vil være mega vigtigt for moralen at få en sejr. Der vil blive sat vand over til at der skal en sej i hus uanset hvordan det kommer til at se ud. Vi skal vise at vi kan være med, vise at vi vil væk fra bunden, og det skal allerede starte på torsdag. Så det skal emme af at vi skal vise FFI at de skal hjem med ingenting. Vi går på banen for at vinde.

Efter sidste spillerundes kamp følte du kollektivet havde svigtet, hvordan skal I sørge for det ikke sker igen?

- Vi skal alle give mere af os selv. Der er simpelthen ikke råd til at vi ikke er der 100% alle mand. Så forventningen er at der bliver taget ansvar i de forskellige situationer i kampen hvor det er nødvendigt. Så er jeg sikker på at det vil give os det sidste som vi har manglet i kampene. Der skal smedes mens jernet er varmt, er der et ordsprog der hedder.

Hvordan forventer du Frederikshavn fI griber kampen an og hvordan vil I taktisk dæmme op for det?

- FFI er et ungt hold som helt sikkert svinger op og ned. Vi skal sørge for at være 100% klar i vores tilgang til de lagte aftaler gør vi det er jeg også sikker på det kaster en sejr af sig. Glæder mig til at byde Steffen og FFI velkommen.

Kampfakta:

Kamp: Farsø/Ullits – Frederikshavn fI
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Kamptidspunkt: 4. maj kl. 19.15

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste