En rejse fra Storvorde til Superligaen: Ib Simonsens erindringer om sin ungdomsklub og vejen til AaB
Anders Thomsen har talt med den tidligere AaB anfører Ib Simonsen.
Du startede din fodboldkarriere i Storvorde/Sejlflod Boldklub, hvad betød den klub for dig som ungdomsspiller, og hvilke personer fra klubben tænker du tilbage på med taknemmelighed?
- Det er klart når man fra 6. års alderen starter i en klub og er med på rejsen igennem alle årene og har været ”træner” i klubben (fodbold, håndbold, badminton) siden 12 års alderen og med i foreningsarbejdet siden 14 års alderen samt ens fader var med i ”ledelsen” alle årene, så betyder klubben ekstremt meget.
Personer der har betydet meget for opvæksten som menneske og som fodboldspiller er:
- Freddy ”post” Thomsen – mange årig træner og min først del af rejsen, som skabte glæden ved fodbolden - RIP
- Flemming Kaasgaard – mange årig træner og min anden del af rejsen, som skabte glæden ved sammenholdet i og omkring holdet – det sociale.
- Bendt Syndergaard Pedersen – mange årig træner og min sidste del af rejsen, som ”reelt” lærte mig at spille fodbold – finesserne, taktikken og overblikket – Klart den bedste træner ”ever”.
- John og Elva Thon – bestyrer af cafeteriet i SSB – vi tilbragte mange timer sammen enten i cafeteriet, omkring banerne eller foreningslivet - RIP
- Kaj Simonsen – Min fader alle årene med i ledelsen af klubben og en kæmpe drivkraft for sporten i området - RIP
Hvorfor valgte du at tage til Lindholm og Nørresundby fB efter din tid i Storvorde/Sejlflod Boldklub, altså hvad vat det som trak dig ved disse klubber?
- Det var en brydningstid efter gymnasiet – der skulle prøves noget nyt og tilfældighederne rådede. Jeg blev kontaktet og timingen remte – spillede fortsat Håndbold og badminton i Storvorde
Hvordan var det at tage skridtet fra Nørresundby fB til rivalerne fra AaB, og hvordan påvirkede det din karriere?
- Jeg blev kontaktet af Børge Bach, om jeg kunne tænke mig, at spille i AaB – og på daværende tidspunkt havde jeg fortsat ikke fokus på fodbolden, var 21 år og spillede fortsat håndbold (division) og badminton i Storvorde. Skiftet påvirkede min karriere radikalt, da der skulle træffes valg, hvis jeg valgte AaB – Jeg havde meldt mig frivilligt til ”Garden” - Livgarden og var kommet ind på en særdeles attraktiv skole (med optagelses kriterier), så hvis AaB blev valgt skulle dette fravælges! Jeg valgte AaB – men fortsatte med at spille håndbold nogle år endnu i Storvorde – HK89 Båndbyerne. Jeg nåede at spille ½ år i Nørresundby – og på et fantastisk hold, men som bestod af ca. halvdelen, som var nye – men en særdeles spændende trup.
Du nåede kun at spille 1 U21 landskamp og kom aldrig på A-landsholdet. Var det noget, du drømte om, og hvordan har du forholdt dig til det?
- Alle spillere drømmer om at komme på landsholdet i deres unge år – også her. Nåleøjet bliver mindre des højere, du kommer op – og da jeg kom sent til AaB og sent på U21 (jeg var en af de gamle, som skulle lære fra sig) – jeg var pænt over 21 år (omkring de 25 år) – og desværre blev skadet og opereret umiddelbart efter..så derfor tog jeg beslutningen, at ”ville” AaB fremfor landsholdene – og derfor gik jeg aktiv ind i bestyrelsesarbejdet i AaB og var med til at oprette spillerforeningen i sin vorden – starten på AaB supporterne – påvirkede AaB til at blive en vinderklub og en klub der støttede op om alle klubberne i Nordjylland – Fede rejse. Så muligheden kom lidt senere på A-landsholdet, men samme historie en længere skade og så var pladsen som sweeper/Libero optaget og den skifter man jo ikke bare lige ud. Derfor valgte jeg at gå mere seriøst ind i AaB og ikke mindst de MANGE problemer klubben havde økonomisk, sportsligt og organisatorisk.
Blev hængende godt 9-10 år som anfører og sad 6 år i den professionelle bestyrelse – og i de år gik vi fra at være den fattigste klub i Superligaen til at være den næst rigeste (så vidt jeg husker fra -6 mill til +140 mill.) og gik fra bunden til dansk mester og Champions league (for første gang et dansk hold deltog i Champions league).
AaB vandt det danske mesterskab i sæsonen 1994/95 med dig som anfører. Hvad tror du årsagen var til, at det hele gik op i en højere enhed den sæson?
- Det var et hold der havde spillet sammen i en del år og en træner stab, som gav slip – Poul-Erik (Pylle) havde året inden ”smidt håndklædet” og sagt han ikke kunne ”bidrage med mere” og derfor stoppede som træner. Den nye træner, vi skulle have haft valgte få uger inden opstart, at melde fra og så gik ”klubben” tilbage til ”Pylle” og spurgte om han ville tage et år mere – Det blev så et ja, men med samråd med spiller ledelsen, at det blev på ”afslappede” præmisser og under friere tøjler. Det gav så et mesterskab – så giv spillerne flere beføjelser og frihedsgrader, så vinder man et mesterskab. Husker ligeledes på, at på dette tidspunkt var AaB fortsat semi-professionelle, som stort set det eneste hold i Superligaen, hvor resten var fuldtids professionelle – Godt gået drenge – og ikke mindst Champions league, top placeringen i Superligaen og en semi-finale i pokalen vidner om et særdeles hårdt program for en ”flok semi-professionelle bold glade drenge”.
Efter det danske mesterskab endte i sæsonen efter med at skulle spille Champions League og mødte hold som Porto, Nantes og Panathinaikos i gruppespillet, hvilke ord vil du sætte på den oplevelse som fodboldspiller?
- Det første danske hold i Champions league – FLOT og Fantastisk Endnu mere fantastisk var det at vi fortsat var semi-professionelle og arbejdede om formiddagen og spillede om eftermiddagen. Jeg selv arbejdede fra 07.00 – 17/18.00 mandag/onsdag/fredag – og selvtrænede om aftenen og fra 07.00 – 12.00/13.00 tirsdag/torsdag , hvor der blev trænet fra kl. 14.00 på AaB ligesom Lørdag formiddag var en særdeles populær træningsdag. Hårdt program. Toppen af dansk fodbold. Nåede semi-finale i pokal turneringen, deltog i champions league, havde fuldtids arbejde ved siden af og sad i AaB’s bestyrelse, som ikke mindst i de år var særdeles aktiv – Puha 😊
En fantastisk rejse som klub – fra stor klub (i området) til vinderklub (i Danmark og nu også på den Europæiske scene) – og pressen vendte talstærkt tilbage til AaB og har været der siden. Desværre blev klubben i de efterfølgende år overbefolket af tidligere ”AaB’ere” og af erhvervsfolk, som ikke havde ydmygheden og respekten for sporten eller AaB til at føre klubben videre i ”de nye omgivelser” – men faldt tilbage til fordums tider med at overbudgettere og bruge pengene inden de var landet – Jeg selv ønskede et nyt stadion udenfor byen ( i stedet for at renovere på det gamle) med rette tilskuer forhold, tilkørselsforhold og ikke mindst tilskuer kapacitet til at fortsætte, som stadion nr. 2 i Danmark (som vi allerede havde) og have alle de øvrige landshold (bortset fra A-landsholdet) på Aalborg stadion og ikke mindst føre den ”ydmyge” AaB ånd videre ind i vinder-kulturen – den kamp tabte jeg og blev stemt ud af bestyrelsen (ærgerligt).
Der er for øjeblikket langt til Champions League fodbold ude i AaB, hvad tænker du om AaBs nuværende situation med nedrykningen til 1. division, og tror du på, at de kan vende hurtigt tilbage til Superligaen?
- Det gør ekstremt ondt, at følge ”klubben” – ens hjerteklub – hvor vi har stået med ”hatten i hånden” og bedt om penge fra Firmaer og almindelige Nordjyder for overlevelse og skabt en klub i balance og så se den komme igennem 7-8 aktie emissioner (jeg har ikke endeligt tal på dette længere) – altså reelt igen stået og bedt om penge for at få det til at køre rundt – til nu at have lavet en helt ny konstellation, som ingen af os reelt ved hvor ender. Jeg håber det BEDSTE for AaB og tror og håber naturligvis på tilbagevenden til Superligaen allerede næste sæson, da det er der AaB hører hjemme og ikke bare hører hjemme, men skal være i toppen!
AaB sangen siger bl.a. - VI GI’R ALDRIG OP - AaB er en klub med en STOLT og LANG HISTORIE og lidt MODGANG vælter os IKKE, AaB REJSER sig ALTID også i denne sæson og det bliver vi VED MED 😊
Hvordan har din tid som fodboldspiller påvirket dig som person, og hvad har du taget med dig videre fra karrieren?
- Fodbolden fra ungdoms årene til slutfløjtet på den aktive karriere (som desværre stoppede på mit højdepunkt med en invaliditet) har været den bedste uddannelse, jeg har kunnet få – både menneskeligt og fagligt. Ikke mindst invaliditeten og det at stoppe bradt med fodbolden og ikke sige farvel til banen, supporterne, sponsorerne og alle omkring AaB og fodbolden generelt gjorde ondt – meget ondt og det at AaB ikke hjalp med processen, men blot vendte det blinde øje til gjorde endnu mere ondt. Jeg elsker sporten og dens mangfoldighed – i mennesker, kultur, viden og intelligens.
Her til sidst Ib, hvis du igen tænker tilbage på AaB tiden, har du så en lille sjov anekdote, som du kunne tænke dig at dele med vores læsere på Seriesport.nu?
- Der har været utroligt mange fantastiske oplevelser og hændelser i og omkring AaB – men jeg beklager og her bliver jeg lidt kedelig, da jeg mener at hvad der skete omkring holdet bliver omkring holdet. En fantastisk tid, en helt fantastisk rejse og en klub der kan mere
