En must win kamp for Løgstør IF
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jesper Frederiksen fra Løgstør IF.
I møder tirsdag aften St. Restrup på udebane, ser du det som en must win kamp for jer?
- En must win kamp er så meget sagt - alle kampe går vi ud for at vinde. St. Restrup fik endelig hul på både mål- og pointkontoen i weekenden, så mon ikke de vil prøve at følge op på det.
Med ovenstående i baghovedet, hvordan vil I så gribe kampen an?
- Vi griber den an som alle andre kampe. Vi går ud for at vinde og fokuserer som udgangspunkt på os selv. Så kan der være små nuancer omkring hvordan vi griber tingene an som kan ændres ift. de enkelte hold.
Hvem kunne, hvis ovenstående mission lykkes for jer gå hen og blive kampafgørende og hvorfor?
- Hvis jeg sidste uge havde sagt at Mads Kjær ville blive afgørende for os, var jeg nok levet indlagt på den lukkede, så det kan altid være svært at spå om. Dog tror jeg at en spiller som Jeppe Røge kan komme til at gøre ondt på St. Restrup.