Billede beskrivelse

En hård lærestreg for HVA Sydthy

03. september 2024 kl. 21.15

Interview med Emil Grud fra HVA Sydthy efter kampen mod Farsø/Ullits IK.

I tabte med 6-0 til Farsø/Ullits IK. Hvordan oplevede du kampen, og mener du, der var en tydelig klasseforskel mellem holdene?

- Jeg oplevede en generelt dårlig præstation fra vores side og et utroligt effektivt og kynisk Farsø/Ullits-mandskab. Vi havde nogle store chancer i starten af kampen, og jeg er sikker på, at hvis vi havde formået at omdanne dem til mål, ville kampresultatet have set helt anderledes ud.

Hvad var de primære årsager til nederlaget, og hvilke områder i jeres spil har brug for forbedring efter denne kamp?

- Der er desværre flere årsager i både defensiven og offensiven, som ligger til grund for nederlaget, men jeg synes især, at vores spil på den sidste tredjedel af banen skal forbedres. Derudover har vi desværre svinget for meget i niveau i starten af sæsonen, og det er bemærkelsesværdigt, at de to kampe, vi har vundet, også er de eneste, hvor vi har scoret mål.

Hvilke specifikke læringer eller erfaringer fra kampen mod Farsø/Ullits IK kan I tage med til den kommende træning og kommende kampe?

- Det er svært at sige, men alt i alt skal vi opretholde og finde det niveau, både i offensiven og defensiven, som vi desværre har vist for sjældent i denne sæson, på en mere kontinuerlig basis.

Hvordan arbejder I på at sikre, at nederlaget ikke påvirker moralen og fokus i truppen fremadrettet?

- Ved at opretholde troen på tingene og forsøger at ændre det, som ikke fungerer.

Kampfakta:

Kamp: Farsø/Ullits IK - HVA Sydthy
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 15
Resultat: 6-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste