En hård dag på kontoret for Aars IK
Interview med Daniel Nøhr fra Aars IK efter kampen mod Sønderup/Suldrup.
Hvordan evaluerer du jeres præstation i kampen mod Sønderup/Suldrup, og følte I, at resultatet afspejlede kampens forløb?
- Vores præstation var sagt lige ud - dårlig. Vi ramte slet ikke vores ellers fornuftige tekniske niveau i kampen, og da vi tilmeld slet ikke kunne matche Suldrups fysik, så blev det altså til en hård dag for os. Kampens resultat var helt fair ja.
Hvad var de største udfordringer, I stod over for i kampen, og hvad kunne I have gjort anderledes for at ændre resultatet?
- Vi kommer bagud 4-0 efter 25 minutter og så er løbet ofte desværre tæt på at være kørt. Dertil bagud 2-0 efter blot 6-8 minutter, så det var en slem mavepuster, som vi desværre aldrig fik luften tilbage fra. Det er altid nemt at være bagklog, men jeg skulle i hvert fald have overvejet taktikken, formation og opstilling mere til kampen.
Hvordan vil I som hold reagere på dette nederlag, og hvad vil I fokusere på i træningen for at forbedre jer til de kommende kampe?
- Vi brugte en del tid efter kampen på at vende Suldrups mål, generelle situationer og ikke mindst vores attitude. Jeg håber, at folk tog det til sig, og er klar til at vise noget helt andet i næste kamp imod ØH.
Hvordan vil I holde moralen og motivationen høj hos spillerne efter dette nederlag, inden I går ind til den næste kamp?
- Nu skal vi have et par gode træninger her i ugen, og så er vi klar til sidste hjemmekamp imod ØH, som forhåbentligt vil være en god kickstarter til vores sommerfest.