En dårlig dag på kontorer for Aalborg KFUM
Interview med Tuncay fra Aalborg KFUM efter kampen mod Hornbæk SF.
I tabte udekampen mod Hornbæk SF med 2-0. Sæt ord på jeres præstation.
- En dårlig dag på kontoret og kun takket været vores keepers 2. halvleg, slap vi billigt med kun at tabe 2-0.
Hvad gik galt i denne kamp, og hvad kunne I have gjort anderledes?
- Vi fik aldrig tingene tll at fungere, og sådan noget kan ske. Men at indstillingen og viljen tll at ville vinde ikke var der, ryster mig en del. Det skal der laves om på, ellers taber vi også de sidste par kampe.
Hvordan påvirker dette nederlag jeres kamp om 1. pladsen og den direkte oprykning?
- Da både Chang og Løgstør vandt, gled vi fortjent ned på 3. pladsen. Vi vidste det ville blive svært og at tingene hurtigt kan ændre sig i rækken og med denne præstation i frisk erindring, så er oprydning et fremmedord for os.
Hvilke positive aspekter, hvis nogen, kan I tage med fra denne kamp?
- At spillet og vejret kun kan blive bedre til næste kamp.