Efter uafgjort mod Farsø/Ullits IK, fokus på startopstilling og taktiske justeringer.
Interview med Uffe Agerbo fra Støvring IF, før kampen mod Aalborg Chang (1).
Efter den uafgjorte kamp mod Farsø/Ullits IK, hvordan forbereder I jer til mødet med Aalborg Chang (1) på udebane?
- Vi har desværre et par stykker ude i forhold til Farsø-kampen, så vi skal lige være helt afklarede med vores startopstilling i første omgang. Vi har fokus på egne styrker og svagheder og skal have justeret nogle af vores facetter i spillet i forhold til Farsø-kampen.
Hvad har I lært af den første kamp, som I vil tage med jer og implementere i jeres tilgang mod Aalborg Chang (1)?
- At en kamp varer 90 eller 94 minutter...Vi skal forsøge, at blive mere skarpe på de muligheder, som vi får og undgå for store udfald.
Hvordan vil I som hold tackle udfordringen ved at møde Aalborg Chang (1), der tabte deres første kamp i sæsonen?
- Nu er det personligt et lidt specielt opgør for mig, idet det er mit "gamle" hold gennem 2 1/2 år. Jeg kender flere af spillerne og det er virkelig et fremragende hold, som unægteligt er sultne og vildt opsatte på at brænde banen af på lørdag. Jeg forventer en meget svær opgave på Provstejorden lørdag. Changs 2. hold har helt sikkert ambitioner om at komme til at præge rækken og det ved jeg også at de har kvaliteterne til. Det kræver en toppræstation fra mine spillere, hvis vi skal have point med hjem til Støvring.
Hvad er jeres målsætning og fokus for at opnå et positivt resultat i den kommende kamp mod Aalborg Chang (1)?
- Vi går ind til hver kamp med troen på 3 point. Vi ved at vi skal være skarpere i visse situationer, hvis det skal blive aktuelt på lørdag!