Efter sæsonens bedste præstation vil Aars forsøge at drille Sønderup/Suldrup
Interview med - Daniel Nøhr fra Aasrs IK.
I besejrede KVIK med 4-0. Kan du beskrive jeres præstation i den kamp og hvad der gjorde forskellen?
- Vi spillede måske den bedste kamp i sæsonen, så det må siges at være en rigtig god præstation. Vi stod måske inden kampstart og tænkte, at det ikke var vores stærkeste trup i sæsonen, men flere folk fandt et helt andet niveau frem til denne kamp. Kvik virkede lidt trætte og sad langt fra os i presset - og her har vi en del gode spillere med bolden, som udnyttede det rigtig godt.
Er der nogle specifikke spillere fra jeres hold, som du gerne vil fremhæve for deres bidrag i sejren over KVIK?
- Der var mange, som gjorde det ekstra godt i denne kamp. Jonas Frederiksen laver 2 mål, 1 assist og spillede ellers tæt på en fejlfri kamp. "NJ" som spillede en ny postition igennem alle 90 minutter var også rigtig god. Sidste mand jeg vil fremhæve er Christian TP, som altid arbejder hårdt rent defensivt og var god til at bryde deres spil.
Med en så overbevisende sejr på 4-0, er du overrasket over resultatet, eller havde I forventet at dominere kampen på den måde?
- Inden kampstart havde jeg da solgt den for 4-0. Jeg havde nok forventet mig mere af Kvik, men jeg vidste også, at selvom vi havde 7 nye med i truppen siden kampen før, var det alle nogen, som godt ville kunne begå sig på holdet. Ser jeg tilbage på kampen nu, er jeg ikke overrasket over, at vi vandt 4-0.
I møder i aften Sønderup/Suldrup. Hvordan forventer du, at kampen vil forme sig, og hvilke udfordringer tror du, I vil stå over for?
- Vi plejer ofte at spille tætte kampe imod Suldrup, så mon ikke også denne nok skal blive tæt. Suldrup har alt at spille for, så de burde være top motiveret, for at komme her til Aars og slå os.
Da I ikke har noget på spil i denne kamp, mens Sønderup/Suldrup jagter Playoff eller direkte oprykning, er der stadig en intention om at drille dem eller sætte en ekstra hindring i vejen for deres mål?
- Selvfølgelig vil vi gå efter at vinde kampen. Udover sejren at spille for, så sætter vi fortsat nogle parametre op inden kamp, som vil gøre kampen til en succes trods resultatet - så det spiller vi altid efter.
Hvis du ser på Valsgård IF83, Sønderup/Suldrup og Gundersted IF, hvordan vil du personligt rangere dem som nummer 1, 2 og 3 i forhold til deres chancer for at opnå Playoff eller oprykning?
- Jeg tror, at vi får point i aften imod Suldrup og dernæst formoder jeg at Gundersted og Valsgård vinder deres sidste kamp i denne sæson.-
Valsgård
Gundersted
Suldrup