Billede beskrivelse

Efter endnu et nederlag skal Vaarst/Fjellerad finde rytmen igen

19. maj 2023 kl. 20.30
Opdateret 20. maj 2023 kl. 02.15

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Lasse Nymann fra Vaarst/Fjellerad.

I tabte for anden spillerunde i streg, hvilke ord vil du sætte på jeres præstation?

- Præstationen var isoleret set meget bedre end sidst. Vi kommer til denne kamp med en helt anden attitude og gejst, end mod RKG. Men mod hold som Terndrup, er det ikke altid nok. Det er langt hen af vejen en lige affære, hvor Terndrup viser sig stærkest og mest effektive til sidst.

Er du overrasket/skuffet over I ikke formåede at få point med hjem onsdag aften

- Ærgerlig er nok det ord jeg vil bruge. For synes ikke det var ufortjent at Terndrup løb med sejren, men omvendt synes jeg også, at det kunne have tippet vores vej. Det er selvfølgelig et stort knæk i topstriden, men vi skal rejse os, da sæsonen langt fra er ovre.

Er der nogle udfordringer I som hold har fokus på, således at I står endnu skarpere til de kommende kampe?

- Vi skal finde vores rytme igen. Vi skal især finde vores tro på tingene, og den selvtillid vi spillede med før. Vi har heldigvis masser af kampe, både i pokalen og turneringen, som giver os mulighed for at komme tilbage på rette kurs.

Resultat:

Kamp: Terndrup – Vaarst/Fjellerad
Dato: 17. maj
Pulje: Serie 3 Kreds 28
Resultat: 3-1

Der venter en ny og svær opgave på søndag, når I møder Bælum/Solbjerg i en direkte kamp om 2. pladsen, hvem ser du som favorit?

- Hvis jeg skulle spille på kampen, ville jeg være meget i tvivl. Vi spiller 2-2 i det første opgør, og jeg forventer endnu en tæt dyst.

- Vi er på hjemmebane, og vi skal selvfølgelig vise at vi ikke er slået ud, og at vi fortsat skal spille med i toppen af puljen.

Hvad er set med dine øjne jeres største styrke og hvordan vil I forsøge at udnytte disse

- Når vi er bedst, kan vi overrumple modstanderen helt nede i deres egen bagkæde. Hvis vi kan organisere presset, og holde spillet på deres sidste tredjedel, vil kampen foregå på vores præmisser. Men Bælum er dygtige, og det bliver ingen nem opgave.

Hvilke ord kan du sætte på Bælum/Solbjerg?

- De har fået nogle dygtige spillere ind, som virkelig har gjort en forskel for dem. Vi ved hvordan de er, når de er bedst, så meget af vores fokus vil ligge i, at slå deres spil i stykker. Hvis vi kan holde deres dygtige offensiv spillere ude af kampen, kan vi få sat vores egne folk i spil.

Kampfakta:

Kamp: Vaarst/Fjellerad – Bælum/Solbjerg
Kamptidspunkt: 21. maj kl. 13.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste