Billede beskrivelse

Effektivt Vaarst/Fjellerad sikrer tre point

17. april 2024 kl. 09.00

Interview med Lasse Nymann fra Vaarst/Fjellerad efter kampen mod Terndrup.

Efter sæsonens første sejr mod Terndrup, hvordan vil du evaluere holdets præstation i kampen?

- Som hold er der ikke en finger at sætte på præstationen, da vi fighter indtil sidste fløjt. Spillet fra begge hold bar præg af vejret, hvor en kraftig vind gjorde spillet mindre kønt.

Hvad var nøglen til sejren, og hvordan lykkedes det jer at holde nullet og sikre tre point?

- Kampen var forholdsvis chancefattig, og man gik med fornemmelsen af, at det første hold der scorede også løb med sejren. Det var heldigvis os, der var skarpest, og det kulminerede i en tiltrængt sejr.

Hvordan påvirker denne sejr holdets selvtillid og forventninger til de kommende kampe i sæsonen?

- Det var en kæmpe forløsning med 3 point, og det giver hele truppen et boost frem mod de kommende kampe, hvor der også venter svære modstandere.

Hvilke områder vil I fokusere på i træningen for at bygge videre på denne sejr og fortsætte den positive udvikling?

- Spillet blev aldrig helt forløst, grundet de svære betingelser. Men vi skal arbejde videre med vores spil på bolden, og se om ikke vi kan kreere flere chancer.

Kampfakta:

Kamp: Vaarst/Fjellerad - Terndrup
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Resultat: 1-0 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste