Billede beskrivelse

Effekt på holdets selvtillid og forventninger

29. april 2024 kl. 11.01

Interview med Kim Pedersen fra Aalborg KFUM efter sejren over Hornbæk SF

Efter den imponerende sejr over topholdet Hornbæk SF, hvor I vandt 4-0 efter to tidligere nederlag, hvad var nøglen til jeres succes i denne kamp?

- Der var flere ting der gik vores vej idag. Vi var gode på bolden, kyniske på omstillingerne og hjørnespark, så der var flere scenarier Hornbæk skulle forholde sig til og det udnyttede vi til fulde.

Hvordan påvirker denne sejr holdets selvtillid og forventninger til resten af sæsonen, og hvordan vil I bruge denne præstation til at fortsætte med at levere gode resultater?

- Sejre avler selvtillid, men hver kamp er en ny kamp og vi forsøger at holde snuden i sporet. Træningsugen op til mødet mod Hornbæk havde været rigtig god, hvor tidligere skadede spillere så småt vendte tilbage. Det tager lidt tid for nogle af dem for være tilbage på 100 procent, men vi viste at mindre også kan gøre det. Så vi bygger yderligere på i dagene op til mødet med Sæby.

Hvad var de vigtigste elementer i jeres spil, som gjorde det muligt for jer at dominere kampen og sikre en overbevisende sejr?

- Som nævnt havde vi flere strenge at spille på, med næsten alle mand klar og det gjorde ondt på Hornbæk, som måske blev overrasket over vores niveau.

Hvordan vil I bevare og bygge videre på denne positive præstation i de kommende kampe, og hvad er jeres mål for resten af sæsonen?

- Nu står den på en uges træning, hvor stemningen naturligvis er en anden, end efter det forsmædelige nederlag mod Gug. Der kan stadig bygges på til træningen og det bliver der også brug for, da vi fra næste uge skal spille fire kampe på tolv dage.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg KFUM - Hornbæk SF
Turnering: Jyllandsserien 2.3
Resultat: 4-0 (sejr for Aalborg KFUM)

Målscorer:
Oscar Haaning 2
Simon Pedersen 1
Magnus Vognsen 1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste