Billede beskrivelse

Dyk ned i sidste weekends træningslejr med Flauenskjold

10. marts 2024 kl. 09.00

Interview med Christian Westergren fra Flauenskjold.

Vi havde i sidste weekend en træningslejr i Dana Cup centeret i Hjørring. Spillerne har selv stået for planlægning og organisation. Vi var 24-25 tilmeldte og havde en super weekend med træning fredag aften, lørdag morgen og kampe lørdag eftermiddag for både serie 4 og serie 2. 2 gode træningskampe der begge endte uafgjort.

Serie 4 spillede en fin kamp mod Bagterps Serie 4, hvor ingen af holdene for alvor formåede at åbne hinandens forsvar op, derfor endte kampen 0-0. Vores Serie 2 var via Dana Centret indbudt til international modstand i form af Havørn fra den norske 6. division. Et match der vidste sig at ramme spot on på niveauet. Det var en flok unge gutter tilsat enkelte rutinerede kræfter fordelt i kæderne.

Det er altid vanskeligt at forberede sig på en helt ukendt modstander og jeg tror drengene i starten, var lidt forbeholdne for modstanderens unge alder og deraf fysiske styrke, og ville lige se an hvor hårdt vi kunne tillade os at gå til dem. Et forbehold der hurtigt vidste sig at blive gjort til skamme, da der kampen igennem blev gået til stålet fra begge holds side.Alt i alt en super weekend med masser af bold og sociale aktiviteter.

Tak til Dana Centret for god organisation, tak til drengene der havde planlagt turen og tak til Bagterp og Havørn for 2 gode kampe.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste