Billede beskrivelse

DVIF sikerede sig endnu en sæson i Serie 2

19. juni 2023 kl. 06.31

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mads Jensen, cheftræner DVIF

I ender sæsonen med at spille 1-1 i den afgørende finale mod Støvring IF, hvilken følelse står du med i kroppen lige nu?

- Jeg står med en rigtig god følelse i kroppen. Jeg føler det er fuldt fortjent vi indfrier vores målsætning. Føler vi har spillet rigtig gode kampe og gjort det svært for alle hold og tillige lavet mange mål. Jeg har ikke fokuseret så voldsomt meget på det i sæsonen, men i forhold til truppen i oprykningssæsonen,med de spillere der forsvandt og tillige 2 langtidsskader I opstarten, så synes jeg faktisk at de 24 spillere der har været i kamp har leveret en større præstation end det var at rykke op. Så vi er glade og holder fest i byfestteltet på lørdag.

Hvis der skulle have været en vinder i kampen hvem ville du så pege på og hvorfor?

- Det synes jeg klart skulle være os. Synes vi sidder på spillet og har flest chancer, men får ikke sparket den ind. Desuden lukker vi de områder ned der var fokus på inden kampen. Er sgu stolt af den præstation som drengene leverer.

Hvordan vil du karakterisere jeres senest kamp og hvordan var spændingsniveauet kampens betydning taget i betragtning?

- Jeg synes spændingsniveauet var hvor det skulle være. Vi startede ud med at være der for vores holdkammerat som mistede sin far i løbet af ugen. Omklædningsrummet var meget følelsesladet, men spilleren lagde vægt på at når vi mødtes i taktikrummet så skulle alt fokus være på kampen. Hans største ønske var overlevelse i serie 2 så det var vi selvsagt glade for at kunne indfri. Slutteligt synes jeg vi formåede at fokusere på at spille kampen for at vinde den, velvidende at Støvring på et tidspunkt kunne blive desperate og dermed åbne sig op.

Resultat:

Kamp: DVIF – Støvring IF
Dato: 17. juni
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Resultat: 1-1
Målscorer i kampen: Hasan Al Ali

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste