Billede beskrivelse

DVIF har planen klar

27. maj 2023 kl. 06.00

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mads Jensen, Cheftræner DVIF

I møder 2. pinsedag Valsgård IF83 på hjemmebane, hvad er dine forventninger til kampen?

- Jeg er sikker på det bliver en intens og tæt kamp som begge hold gerne vil vinde.

I henhold til din proklamerede målsætning om overlevelse i Serie 2, så er det her vel en kamp, som I for alt i verden ikke må tage, er du enig i det?

- Vi går helt klart ind til kampen for at vinde den, men tænker at Valsgård endnu mindre har råd til at tabe kampen end vi har. Vi tror på os selv og tror på det er en kamp vi kan vinde.

Hvad skal lykkes for jer og hvordan vil I gribe kampen taktisk an, således I står med de tre point?

- Haha taktikken får du mig nok ikke lige til at afsløre her, men vi har en plan klar og er klar til opgaven.

Hvordan vil du beskrive Valsgård IF83 som I står overfor og hvilke ord kan du sætte på dem som hold?

- De har et rigtigt godt hold med nogle dejlige drenge og en dygtig træner der i øvrigt også er en dejlig dreng. De har lidt lidt under tab af profiler og har ledt lidt efter deres identitet. Men på dagen kan de drille alle hold. De er jo også det eneste hold der har taget point fra Hornbæk og endda 2 gange så der er masser af kvalitet.

Kampfakta:

Kamp: DVIF – Valsgård IF83
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Kamptidspunkt: 29. maj kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste