Billede beskrivelse

Dronninglund-træner: Vi tror altid på en sejr

01. juni 2023 kl. 20.30

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jan Bisgård fra Dronninglund IF.

I møder på udebane LKB, tror du på I kan skabe en overraskelse?

- Vi tror altid på vi kan vinde når vi går på banen. Det er er kun lykkes en enkelt gang i denne sæson, men det er de små marginaler som jeg synes tit har været imod os i denne sæson, der har gjort at vi ikke lidt oftere har stået med de 3 point. Vi er blevet en svært hold at spille imod og det skal LBK Gistrup selvfølgelig også mærke i fredagens kamp. Ingen tvivl om at LKB Gistrup er favoritter, men så længe bolden er rund, så kan alt lade sig gøre.

Hvordan er den fysiske tilstand i truppen og har I mulighed for I stærkeste opstilling

- Vi stiller med de 14 spillere vi i trænerteamet mener kan skaffe os de 3 point. Vi er stadig hårdt ramt på skader, især i vores bagerste geledder, men så er der andre der har fået en mulighed for at spille og som har gjort det rigtig fint. Men det kunne være rart for holdet og trænerteamet at vi kan stille med samme hold 2 runder i træk, det har vi ikke været i stand til nogen gange i denne sæson.

Ser man på jeres slut program, hvor mange point tror du på der ligger og venter på jer?

- Vi mangler at møde LKB Gistrup og Biersted på udebane og så slutter vi af med Aalborg KFUM hjemme i sidste kamp. Jeg håber det ligger 9 point og venter på os, men ved også godt det bliver en svær opgave at få max point ud af de 3 sidste runder, hvis man ser på hvordan vores sæson har udspillet sig. Realistisk set tror jeg vi skal håbe på min. 4 point og så må vi se efter hvor vi lander hvis det kan lade sig gøre.

Med ovenstående i baghovedet, hvordan vil I så ”angribe” resten af sæsonen med henblik på at forblive i Serie 1?

- Vi skal frem og være modige i de sidste kampe. Jeg håber vi kan lukke ned for hvad vi skal ud og skaffe af point og så spille frit for leveren. Det er stadig et ungt hold krydret med noget rutine, så der er meget der skal læres endnu og skulle det ende med en nedrykning, så går vi benhårdt efter at være tilbage igen hurtigst muligt, for jeg synes vores spil berettiger til at vi spiller i serie 1.

Kampfakta:

Kamp: LKB – Dronninglund
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Kamptidspunkt: 2. juni kl. 18.45

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste