Billede beskrivelse

Dronninglund-træner: Det var et fair resultat

01. juni 2023 kl. 13.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jan Bisgaard fra Dronninglund IF.

Et point til hver er det set med dine øjne et retfærdigt resultat?

- Set over hele kampen er det vel egentlig et fair resultat. Begge hold har chancer til at score, dog har Skalborg lidt større chancer end vi har i kampen, men begge hold var uskarpe i de afgørende situationer og derfor ender den også 0-0. Vi er endda heldige i de døende minutter hvor Skalborg har en langskud der tager den ene opstander. Vi gik efter de 3 point, men er tilfredse med vi ikke smider det hele og får 1 point med derfra.

Hvordan vil du karakterisere jeres senest kamp og jeres præstation og viste I den fornødne ”sult” i kampen?

Vi prøvede en helt ny opstilling. Et var for at overraske vores modstander med en opstilling de i hvert fald ikke havde set før og også fordi vi er meget ramt på skadesfronten, især i de bagerste geledder. Jeg synes egentlig vi løste opgaven på fornuftig vis når vi havde bolden, men der var selvfølgelig og helt naturligt nogle brist i det defensive i og med vi ikke har fået trænet systemet før. Ellers synes jeg vi manglende noget energi og overskud i første halvleg. Anden halvleg var bedre for vores vedkommende og der får vi også flyttet bolden meget bedre.

Hvad skal der arbejdes med på træningsbanen i den kommende periode, så I står endnu skarpere og forblive i Serie 1?

- Vi skal arbejde med vores offensive mindset. Flere gange i kampen får vi faktisk fundet nogle gode mellemrum mellem deres kæder, men vælger at spille den baglæns i stedet for at tænke fremadrettet. Så skal vi have arbejdet med noget energi, glæde og vilje til at investerer i nogle både offensive og defensive løb, så skal der nok ligge flere point og vente på os. Vi er blevet at svært hold at vinde over og den selvtillid skal vi tage med til de sidste kampe.

Resultat:

Kamp: Skalborg SK – Dronninglund IF
Dato: 30. maj
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Resultat: 0-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste