Dronninglund sejrede trods ændringer i 11. time
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jacob Jørgensen fra Dronninglund IF.
Hvordan vil du beskrive jeres præstation og føler du, at resultatet stemmer overens med den opfattelse du havde af kampens forløb?
- Jeg synes vi leverer en rigtig fin præstation. Vi måtte lave lidt om på holdet i 11. time, da 1. holdet hapsede et par af vores spillere. Vi var dog stadig fortrøstningsfulde, da vi fik et par dygtige erstatninger med i stedet. Vi leverer en præstation, hvor vi primært skal koncentrere os om det defensive, men hvor vi var enormt skarpe når vi kom op til modstandernes felt - og så må vi nok erkende, at vores målmand, Troels, havde en ret stor andel i sejren med en række vigtige redninger.
I tabte sæsonens første opgør med 0-4 til Nørresundby fB, hvad har I forbedret der har gjort I nu kunne besejre dem?
- Jeg synes vi stod meget bedre på banen end i det første opgør og oplever jeg også, at vi efterhånden har vænnet os til tempoet i serie 3 og at vi derfor har barberet nogle af de børnefejl som vi tidligere lavede væk.
Er der nogle udfordringer I som hold har fokus på, således at I står endnu skarpere til de kommende kampe?
- Vi har ikke noget særligt fokus, men vores klub er generelt præget af lidt mange skader så vi skal have fokus på at holde alle mand klar.