Billede beskrivelse

Dronninglund IF styrede spillet fra første fløjt

01. maj 2023 kl. 15.46

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jan Bisgård fra Dronninglund IF.

I tager sæsonens første sejr søndag efter, hvordan vil du beskrive den forløsning, det måtte være for jer?

- Det er selvfølgelig en kæmpe forløsning endelig at få de 3 point. Synes vi har arbejdet hårdt til træning og spillet nogle meget tætte kampe der ligeså godt kunne have ud til vores fordel, men vi har været uheldige/uskarpe i de nogle af de foregående kampe, som har gjort at de er faldet ud til modstanderens side. Denne gang var der anderledes god stemning i omklædningsrummet og det skal vi selvfølgelig prøve at bygge videre på til de næste kampe.

Hvordan er du tilfreds med måden I fulgte jeres taktiske oplæg og hvad kunne I evt. have gjort bedre?

- Synes vi havde læst Biersted rigtig godt og vores kamplan blev fulgt af spillerne til punkt og prikke. Vi fik sat vores offensive spillere i nogle gode situationer og så spillede vi en flot omgang fodbold ført an af en velspillede Rasmus Kyed, som styrede midtbane flot i denne kamp. Man kan altid finde på ting vi kunne have gjort bedre, men synes overordnet set vi spiller en flot kamp og producere masser af chancer. Med lidt mere skarphed kunne vi godt have scoret både 1 og 2 mål mere uden der var nogen der kunne sige noget til det.

Hvad er det vigtigste I kan tage med jer fra kampen, udover de tre point?

- Vi tager en masse selvtillid med fra denne kamp. Vi styrer totalt spillet næsten fra første minut og holder Biersted nede på meget få chancer. Så kan vi tage med at vi fik kontakt med de hold der ligger i midten af rækken, så vi ikke blev isoleret i bunden.

Resultat:

Kamp: Dronninglund IF – Biersted IF
Dato: 30. april
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Resultat: 4-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste