Dronninglund IF skal lære at være mere kyniske
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jan Bisgaard fra Dronninglund IF.
På trods af en flot kamp så tabte I til LKB, hvordan skal I få omsat det gode spil til en sejr mod Biersted IF?
- Det handler om kynisme. Hvis vi spiller op til det vi kan, så skal vi nok få produceret nogle chancer, så er det bare et spørgsmål om vi er kyniske nok og omsætter chancerne til mål. Og så kunne det være fedt at komme foran i kampene, de sidste par kampe er vi kommet bagud og skulle kæmpe for at komme tilbage i kampen. Det kunne være rart at det var vores modstandere der skulle finde på nogle modtræk.
Hvad er grunden til, at I stadig formår at holde hovedet højt trods ingen sejre i sæsonen på nuværende tidspunkt?
Det er nemt at holde hoveder højt med det fodbold vi levere i øjeblikket. Vi er på ingen måde blevet spillet ud af vores modstandere, tværtimod. Bortset fra anden halvleg mod Brønderslev har vi i store perioder faktisk styret spillet i mange af kampene. Vi mangler som sagt noget kynisme i begge ender og finder vi den formel, så kan vi ligeså godt vinde både 2 og 3 kampe i træk.
Hvis du skulle sætte 3 nøgleord på den kommende kamp, hvad ville det så være
- Parathed, mod og så kynisme. Vi skal være klar til at yde 110% i hele kampen. Begge hold ved godt at det er en vigtig 6 points kamp, så er sikker på Biersted også kommer med alt hvad de har. Samtidig skal vi have modet til at spille bolden og flytte den med fart for at kunne skabe overtal, nogle farlige steder på vores modstanders halvdel og så skal vi have lukket af i vores defensiv og sparket vores chancer i kassen.