Seneste nyt
Billede beskrivelse

Dronninglund IF forbereder sig grundigt før vigtig opgør

10. oktober 2024 kl. 07.02

Interview med Jan Bisgaard fra Dronninglund IF før kampen mod Hjørring IF

Hvad forventer du af kampen mod Hjørring IF?

- Jeg forventer at vores motivation er i top og vi er klar til at gå ud og give den 100% og leverer på et højt niveau. Det er altid svært og vide hvad Hjørring kommer med, men de ved også godt at det er sidste chance, hvis de på nogen måde skal overleve i rækken, så det kan blive noget intenst og forhåbentlig en godt spillet fodboldkamp.

Hvordan vil I forberede jer på at møde Hjørring, når I ser på stillingen?

- Vi forbereder os som vi plejer. Vi har forhåbentlig en god træning tirsdag, så vi kan stå bedst mulig klar til torsdagens kamp.

Hvilken betydning har de tre tilbageværende kampe for jeres overlevelsesmuligheder?

- Med en sejr på torsdag er vi næsten sikret en play off kamp om overlevelse, så det er selvfølgelig det vi går efter. Omvendt kan et nederlag gøre at Hjørring kun er få point fra os igen og sætte os selv under yderligere pres, så ingen tvivl om det bliver vigtigt at vi ikke kommer fra Hjørring med et nederlag.

Hvad vil være nøglen til succes i de kommende kampe?

- At vi slipper tøjlerne og bare glæder os til at spille en vigtig fodboldkamp. Det er altid sjovere at spille fodboldkampe når der er lidt ekstra nerve i kampene, så handler det om at finde det rigtige spændings niveau, så det ikke bliver en hæmsko for os, men til gengæld giver lidt ekstra energi. Succesen vil selvfølgelig være at hente de 3 point der giver os lidt luft i bundstriden.

Kampfakta:

Kamp: Dronninglund IF - Hjørring IF
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Kamptidspunkt: 10. oktober kl. 20.15

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste