Dronninglund forbereder sig på 95 minutters hård kamp mod Flauenskjold
Interview med Jan Bisgård fra Dronninglund IF før kampen mod Flauenskjold IF.
Hvordan forbereder I jer på kampen mod Flauenskjold, der har hentet to point i de sidste to kampe?
– Vi forbereder os med 2 gode træninger og så skal vi nok være klar til en rigtig vigtig kamp fra vores side. Det virker til de er kommet i bedre form og har fundet nogle løsninger der virker, så vi skal være klar på en hård fight igennem alle 95 minutter.
Hvad skal I fokusere på for at sikre en sejr og undgå at undervurdere dem?
– Det er et lokalopgør som man ikke har lyst til at tabe, så vi skal have hoveder med i alle minutter. Samtidig skal vi have flyttet bolden i et meget højere tempo, end vi har gjort hidtil. Kan vi det, så er jeg sikker på vi nok skal skabe nogle gode chancer.
Hvilke taktiske tiltag overvejer du for at bryde deres spil?
– Hvordan vi griber kampen an holder vi for os selv.
Hvordan vil I håndtere presset for at sikre vigtige point i denne kamp?
– Det er disse kampe der er sjove at spille. Det må bare ikke blive sådan at vi trækker håndbremsen på grund af kampens vigtighed. Vi skal ud og spille det fodbold jeg ved vi kan og være modige i spillets facetter.