Dronninglund et ungt hold krydret med rutinerede kræfter
Interview med Jan Bisgaard fra Dronninglund.
Alt imens Lionel Messi sikrede sig Ballon d'Or 2023, hvem mener du så, baseret på din vurdering, fortjener titlen som Efterårets spiller hos jer?
- Efterårets spiller blev for os Mikkel Faarbæk. En ung spiller med en masse potentiale som virkelig har budt sig godt til i dette efterår og har gradvis lagt på sit spil i løbet af kampene. Han har et enormt drive med bolden og kan vi lige få ham lært at administrere sine kræfter rigtig, så kan det blive rigtig godt, men han er som sagt en ung spiller, så der er tid nok til at få lagt en masse lag på.
I løbet af efterårssæsonen, hvem anså I som jeres svar på Jude Bellingham, det vil sige det mest lovende unge talent, og hvordan vil du beskrive denne spillers færdigheder og potentiale?
- Vi er generelt et ungt hold krydret med lidt rutinerede kræfter, så jeg vil ikke pege en enkelt ung spiller ud, for synes alle de unge spillere vi har i truppen får en masse værdifuld erfaring med sig, for hver gang de går på banen. Det har været et efterår, hvor det har været lidt forskelligt hvem der lige har haft sine gode perioder.
Erling Braut Haaland har gentagende gange for netmaskerne til at blafre, hvem er jeres målkonge og hvilke ord vil du sætte på ham som spiller?
- Vi har ikke haft en decideret skarpretter på vores hold, men der er et par stykker der har delt topscorerværdigheden og generelt er vores mål fordelt ud på en masse spillere, men de to der deler pladsen er Jeppe Christensen og Rasmus Kyed. Begge spillere har noget X-faktor over sig og kan på deres gode dage, virkelig drive gæk med et forsvar.
Hvem har stået for flest assists og dermed fungeret som jeres svar på Kevin De Bruyne ved at bidrage til scoringer i løbet af efteråret?’
- Det samme i denne kategori. Vi har ikke haft en der har løbet med kongen af assisterne, men de også fordelt ud på en masse spillere som ligger med samme antal assist. Det kan være både godt og skidt, for vi har ikke haft en med tur i den i dette efterår, som bare har lagt den ene gude aflevering efter den anden, men omvendt vidner det også om, at vi har haft mange strenge at spille på.
Ligesom det var åbenlyst, at Peter Schmeichel engang var verdens bedste målmand, hvem ser du så som jeres svar på Peter Schmeichel, og hvordan vil du beskrive denne målmands kvaliteter og styrker?
- Vi har haft Patrick Andersen til at vogte vores bur for det meste af denne efterårssæson. En målmand med en enormt god reaktionsevne på stregen, god med fødderne, udviser en dejlig ro og som har reddet en del for os i dette efterår. Han er stadig forholdsvis ny i klubben og er sikker på at vi ikke har set det bedste til ham endnu.