Billede beskrivelse

Dommerkendelse og personlige fejl kostede Nørresundby dyrt

05. juni 2025 kl. 20.31

Interview med Martin Østerbæk fra Nørresundby fB efter kampen mod Aalborg Freja

I gik til pausen foran 2-0 – hvor skuffet er du over, at I smed sejren i 2. halvleg?

- Den sidste halve time af opgøret fik en mærkværdig udvikling. Resultatet er efter min mening meget misvisende og en direkte konsekvens af en diskutabel dommerkendelse og to store personlige fejl.

Hvordan oplevede du kampbilledet ændre sig efter pausen og frem til slutfløjtet?

- Freja var med i kampen i indledningen. Men stille og roligt fik vi taget overtaget og bragt os fortjent foran 2-0. Vi spillede i undertal i ca. 20 minutter efter vores udvisning, hvor Freja også får deres scoringer. I forbindelse med et gult kort og efterfølgende spil 10 mod 10 satte vi os igen tungt på opgøret.

Matthew Hinds ser rødt i anden halvleg – hvad er din vurdering af situationen?

- Som jeg ser det, går han 100 % efter bolden, som han også når først. Efterfølgende støder han ind i målmanden. Dommeren takserede det til direkte rødt. Halvfarvede briller blandt publikum appellerede derimod for et straffespark. Jeg kan blot konstatere, at der var stor uenighed om dommen, men at dommerens vurdering står ved magt.

Hvilket udtryk ønskede du at se fra holdet, da I kom i undertal og skulle forsvare føringen?

- Rigtig fint. Freja spiller sig frem til én gennemspillet målchance og et par store muligheder i forbindelse med hjørnespark. Deres scoringer kom på baggrund af store personlige fejl – det er en del af spillet.

Kampfakta:

Kamp: Nørresundby fB – Aalborg Freja
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 13
Resultat: 2-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste