Det udlignende mål gjorde ondt på Hjørring IF
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mark Westergaard fra Hjørring IF.
Det endte med pointdeling på udebane mod et af topholdene nemlig Vejgaard, er du du tilfreds, eller skuffet over ikke I formåede at få de tre point?
- Både og. Når man fører 1-0 i 91 min. og man indkasserer et mål så sent, så gør det naturligvis ondt. På de baggrund er vi selvfølgelig skuffede. Men når man kigger på hele kampen, så er en pointdeling faktisk et fair resultat. Begge hold havde mange tilbud og kampen burde være endt 4-4 og ikke 1-1.
Hvad skal I potentielt gøre bedre for at kunne trække jer sejrrigt ud af et opgør som dette fremover?
- Jeg synes egentlig at vi gør det fornuftigt i slutfasen og får afvist godt. Det er ikke sådan at vi er presset i bund. Udligningen kommer lidt ud af ingenting. Vi stopper måske lidt for meget med at spille og kunne måske have løbet lidt mere tid af uret, ved at flytte volden rundt i holdet.
Det var samtidig sæsonens tredje uafgjorte kamp i streg, hvad skal der set med dine øjne til for at I trækker jer sejrrigt ud af jeres uafgjorte kampe?
- Det er ofte små ting der afgør fodboldkampe. Vi skal arbejde videre med de ting vi gør, for der er mange gode ting imellem. Vi har ikke tabt i 3 kampe og kunne med en anelse mere skarphed, have stået med 9 point efter de 3 kampe.
Hvilke positive og negative elementer, kan I tage med jer fra kampen?
- Vi kan tage med at vi er svære at slå. Alle 14 mand arbejder stenhårdt og er villige til at kæmpe for hinanden.