"Det tætte sammenhold har været med til at gøre mine 3 år helt specielle"
Interview med Mads Jensen fra DVIF.
Kan du udpege en specifik kamp fra efteråret, som du gerne vil fremhæve som jeres mest imponerende præstation? Hvad gør denne kamp særlig for dig?
- Vi havde en storsejr mod Bælum, hvor jeg synes vi spillede en første halvleg hvor jeg blot tænkte wow. De offensive mønstre og individuelle aktioner var på et meget højt niveau.
Hvilken kamp adskilte sig negativt fra førnævnte som den største skuffelse i efteråret?
- Vores 1. halvleg i B52 var underlavmålet. Vi var passive, uden energi, nonchalant og generelt ikke tilstede efter 3 sejre i træk. Vi var fortjent bagud 2-0 og får hevet et point hjem i 2. halvleg. Dette var måske indstillingsmæssigt den dårligste halvleg af os i 3 år. Godt vi får det vendt i 2. halvleg, men en kamp, der med den rette indstilling var vundet klart og IGEN så kan man sige at de 2 point manglede vi til sidst. Man SKAL være der hver gang ellers er kredsen så stærk at man ikke får noget foræret.
Hvordan har opbakningen været for jer i efteråret, både på hjemme- og udebane, og hvilken betydning har denne støtte haft for holdet?
- Opbakningen på Højen er altid god og velbesøgt. Og synes det altid er med til at give den krævede energi og gejst. Ligeledes på udebane er der af og til godt med "Doense folk". Det tætte sammenhold har været med til at gøre mine 3 år helt specielle.
Er der indendørsfodbold på programmet for jer, eller har I indledt en velfortjent pause? Samt hvornår forventer du, at I går i gang med forberedelserne til den nye sæson?
- Ja drengene spiller Indendørs hver fredag og holder ellers lidt ferie. Vedr den nye sæson er det den nye træner Orla Krogh der har styr på den del, men lur mig om ikke Orla er i fuld gang med forberedelserne.