Billede beskrivelse

Det er svært at løbe fra favoritværdigheden, fortæller Aars-træner Kristian Skriver

19. april 2023 kl. 18.19
Opdateret 20. marts 2025 kl. 13.17

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Aars-træner, Kristian Skriver

Til trods for sidste spillerundes første pointtab i sæsonen, så må I vel set med dine øjne være kæmpe favoritter mod St. Restrup, eller hvordan ser du på dette opgør?

- Ja, den er nok svær at løbe fra. Men jeg er bevidst om, at kampen skal spilles på en sandsynligvis svær græsbane mod et hold, som jeg forventer kommer i gang på et tidspunkt.

Hvad er dit kendskab til St. Restrup og hvordan passer deres spillestil, den måde I griber kampen an?

- Begrænset. Vi fokuserer på os selv. Vi skal holde fokus og undgå den frustration, der kan komme efter en lang periode med kunstgræsfodbold og overgangen til langsommere og mere duel præget fodbold på græsbaner, som ikke engang er gode i Superligaen endnu.

St. Restrup har hverken scoret eller er kommet på pointtavlen endnu, vil I forsøge at knække dem ved at angribe kampen fra start?

- Vi kan ikke bruge deres første kampe til noget som helst. Jeg har hørt at de har haft en kaotisk opstart, så det er kun naturligt at de er lidt bagefter - også resultatmæssigt. Forhåbentlig har de endnu ikke helt indhentet os andre på form osv. Men de klarede sig jo glimrende i serie 1 i efteråret, hvor de var med helt fremme.

Hvis du her før kampen fløjtes i gang, vil du så kun være tilfreds, hvis I står med tre point efter kampen, eller kan det ene point være acceptabelt for jer?

- Ja. Men det kan være kampen udvikler sig så ét point kan være acceptabelt. Vi får i hvert fald ikke point, og slet ikke tre, hvis vi begynder at slække på koncentrationen og spille individuelt. Men hvorfor skulle vi også det. Vi har det meget godt som ubesejret, og det har vi tænkt os at fortsætte med så længe som muligt.

Kampfakta:

Kamp: St. Restrup – Aars
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 7
Kamptidspunkt: 22. april kl. 14.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste