Billede beskrivelse

Det er gået over al forventning med det meget unge Aalborg KFUM-mandskab

23. maj 2023 kl. 06.30

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt Tuncay Demirel, cheftræner, Aalborg KFUM.

I møder på udebane IF Skjold Sæby i et vaskeægte topopgør, hvem ser du som favorit til kampen og hvorfor?

- Inden sæsonen gik i gang, havde mange sikkert Brønderslev IF, LKB Gistrup og modstanderne på onsdag IF Skjold Sæby, som favoritter til at slutte i top-3. Når det så er sagt, er vi stadigvæk det eneste hold som fortsat er ubesejret og det aftvinger naturligvis en vis respekt omkring vores hold. Vi har også respekt for de hold vi møder i rækken, men det er ikke uden grund at Sæby ligger nr. 1, så de må være svage favoritter. Det passer os dog ganske fint at være ”underdogs”.

Hvad kan I tage med jer fra sæsonens første opgør, som endte 1-1 til onsdagens topkamp?

- Det var en meget lige kamp uden de store målchancer, hvor jeg synes begge hold havde hver sin halvleg. Sæby var bedst i 1. halvleg, uden dog at komme frem til de helt store målchancer. Vi stod og sov i 2. halvlegs første minut, hvor vi kom bagud 0-1, men stille og roligt kom vi godt med i kampen og fik fortjent udlignet med 12 minutter tilbage. Vi havde efterfølgende et par gode chancer for at kunne have taget alle tre point, men det blev ved de 1-1 og som nævnt var det vel et fair resultat.

Hvem kunne, hvis ovenstående mission lykkes for jer gå hen og blive kampafgørende og hvorfor?

- Mit motto er altid, at vi både taber (det har vi heldigvis ikke prøvet endnu) og vinder som et HOLD. Så jeg afholder mig fra at nævne nogle spillere frem for andre, men viser det sig at en enkelt eller to, skiller sig ud efter kampen, er jeg heller ikke bleg for at rose dem men også altid HOLDET. Vores hold er et meget ungt et af slagsen og vi er stadigvæk i en længerevarende proces, hvor vi skal have vores nuværende unge seniorspillere, til at tage godt imod de endnu yngre førsteårs U19-spillere, som vi har brugt en del af i denne sæson. Både integriteten og resultaterne går over al forventning i den henseende og det er vi pave stolte af, men der er ikke langt fra top til bund i rækken, så det gælder om at holde ”snuden i sporet” og være ydmyg i hver eneste kamp.

Vi er både glade og stolte over vores nuværende placering i serie 1. Vores målsætning inden sæsonstarten, var at kunne være med i midterfeltet når sæsonen slutter, og det ændrer den nuværende situation/placering ikke på. Dermed ikke sagt, at hvis muligheden opstår for at blande os i topstriden når vi nærmer os afslutningen på sæsonen, så går vi selvfølgelig ”all-in”.

Kampfakta:

Kamp: IF Skjold Sæby – Aalborg KFUM
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Kamptidspunkt: 24. maj kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste