"Det bliver ikke mere lokalt end mod Frem"
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner Morten Weinkouff fra Hjørring IF.
Hvordan har I forberedt jer specifikt til opgøret mod Hjørring AIK Frem, og hvad er jeres gameplan for at sikre endnu en sejr?
- Vi ser meget frem til at spille mod Frem igen. Det bliver ikke mere lokalt end mod Frem og der har historisk været mange drabelige opgør mellem de to klubber. Vi skal holde fokus på at spille med tempo og true deres bagkæde. Defensivt skal vi sørge for at være kompakte og lade Frem spille mod en mur af 10 røde. Så er jeg sikker på vi kan holde dem til en minimum af chancer.
Hvad betyder det for jer som hold at spille mod lokalrivalerne fra Hjørring AIK Frem, og hvordan påvirker det stemningen og motivationen hos spillerne?
- Kampene mod Frem er dem, man kigger først efter når kampprogrammet kommer ud, når man er i række sammen. Det er bare nogle fede opgør og håneretten er altid på spil.
Forventer du, at der kommer mange tilskuere til kampen, og hvor vigtig er deres opbakning for jer som hold?
- Fredag aften på Landlyst mod Frem efter vi er startet med en 4-0 sejr over nedrykkerne fra serie 1, Dronninglund. Ja, jeg håber og tror at vi får en masse opbakning på vores flotte hjemmebane i Hi. Det bliver en rigtig fed aften på Landlyst.