Der venter Harken UGF endnu en svær opgave
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Ole Hansen fra Harken UGF.
Med nedsmeltningen mod Hjørring i sidste spillerunde i baghovedet, skal I nu et smut til Flauenskjold, hvad er dine forventninger til kampen?
- Igen en svær opgave, Flauenskjold, ligger til i toppen af rækken, men har mistet nogle dumme point. Vil de kæmpe med om oprykningen, så skal de også have point, på samme måde som vi. Vi kæmper mere med at holde afstand med de nederste hold og spiller generelt nogle meget lige opgør, vi skal forsøge at gøre det svært for Flauenskjold. Kan vi holde styr på deres offensive kræfter, er vejen frem til point, noget lettere.
Med 0 point i de sidste 2 kampe, hvad er så succeskriteriet for jer fredag aften?
- En sejr, vil betyde alt, så vi kan få til noget selvtillid tilbage i truppen. Holdet består af mange rutinerede kræfter og dem forventer jeg meget af i de tætte kampe. De skal virkelig tage ansvar, men der er nok enkelte positioner, der bliver flyttet rundt på. Jeg kan leve med, at vi ikke spiller det pæne fodbold torsdag aften, bare vi får point med hjem til Harken, det vil betyde alt.
Du gamblede lidt med taktikken i kampen mod Hjørring, vender I 100% tilbage til jeres udgangspunkt rent taktisk?
- Som træner tog jeg en stor chance sidste gang og det var aldeles ikke til vores fordel, så vi skal tilbage til samme system som tidligere. Den stærke defensiv, som er vores varemærke, hvor vi gør rummene små for modstanderen, det har vi haft stor succes med, så svaret er ja. Men der er flere ting, der skal gå op i højre enhed. Spillerne skal være klar til at give alt i sig, så blodet sprøjter. Vi skal have styr på målmandsposten, som er vores store handicap i de her tætte opgør. Derudover så skal konceptet og viljen til sejr frem i alle igen, så vi får løbet de sidste meter, også når man er presset. Vi skal spille med hovedet, ikke få dumme advarsler, som koster for meget. Derforuden forventer jeg, at det bliver et opgør, hvor spændingsniveauet er højt ved begge hold. Hvis vi styr på de emner, tror jeg på point. Der skal muligvis 2 sejre til for at overleve i Serie 2, så det er svære odds for holdet i øjeblikket.