Billede beskrivelse

Der er stor tro på egne evner hos Aalborg Freja

01. maj 2023 kl. 10.16

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner for Aalborg Freja Christian Pedersen

Hvad var ifølge dig nøglen til de 3 point, samt hvad kan I trods sejren forbedre fremadrettet?

- At vi pt. har en utrolig stor selvtillid og tro på egne evner. Det var ikke vores bedste kamp i sæsonen, men igen vinder vi og holder nullet. Vi har et godt hold med klare aftaler, som gør at alle ved hvad de skal. Men vi har stadig utrolig meget som skal forbedres på alle parameter og især med bolden.

Du fortalte før kampen at I skulle vise ydmyghed, tålmodighed og gejst, er du tilfreds med det udtryk I leverede på banen?

- Jeg er OK tilfreds. Jeg synes drengene var klar til opgaven og havde respekt for et godt VHG/GS hold. Jeg savnede dog lidt mere tålmodighed med bolden samt flere rigtige beslutninger. Jeg synes VHG/GS presser os efter vores 1-0 scoring, hvilket var unødvendigt. Vi begyndte at træffe forkerte beslutninger og turde ikke have ro på bolden og bare flytte den rundt som aftalt. Men i pausen kunne jeg mærke gejsten til at ville vinde og det viser gutterne flot ved at lukke kampen til 2-0.

Føler du kampens resultat afspejler et retvisende resultat?

- Ja det synes jeg. VHG/GS har nogle gode spillere, som også i kampen gjorde det svært for os, og som også kom til nogle fine chancer. Men vores målmand har reelt ikke en stor redning i kampen og det synes jeg skyldes, at vi er blevet gode i vores opbakninger og står godt som hold. Vi har ikke scoret mange mål i sæsonen, men vi har scoret det som skal til for at give os point. Og samtidig har vi kun lukket 3 mål ind.

Resultat:

Kamp: Aalborg Freja – VHG/GS
Dato: 28. april
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 13
Resultat: 2-0
Målscorer i kampen: Bertram Kjær og Mads Lajgaard

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste