Billede beskrivelse

Der blev skabt nok – men Freja manglede den sidste kynisme

13. juni 2025 kl. 14.02

Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja efter kampen mod Viborg FF

Hvad var din oplevelse af 3-0-nederlaget hjemme mod Viborg FF?

– En kamp præget af mental træthed, for stor fejlprocent i vores spil og en dag, hvor vi ikke rammer vores vanlige niveau. Alligevel skaber vi chancer nok til at vinde kampen – i hvert fald til at komme foran og få kampen over på vores præmisser. Men uskarphed i den sidste tredjedel blev endnu engang et tema for os. Samtidig får vi sat dem op til tre alt for nemme scoringer imod. Desværre.

Hvad mener du, der gik galt for jer i opgøret?

– Vi var ikke skarpe nok i felterne.

Hvad kunne I set med dine øjne have grebet anderledes an i kampen?

– Nej, det eneste, vi burde have grebet anderledes an, er nok vores kampprogram.

Hvordan påvirker nederlaget jeres muligheder i toppen af rækken?

– Det gør, at vi ikke længere kan sikre direkte oprykning i KFUM nu på lørdag, men vi kan stadig selv afgøre det med to sejre i de sidste to kampe.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg Freja – Viborg FF
Serie & Kreds: Jyllandsserien 1.1
Resultat: 0-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste