Den værste halvleg i min tid hos Thisted FC
Interview med Frederik Olsen fra Thisted FC.
Træningskamp: Aabybro vs Thisted FC
Dato: 9/3 - 24
Resultat: 1-3
Målscorer i træningskampen: Nikolaj Rahbæk, Benjamin Davidsen, Benjamin Pedersen
Hvis du ser tilbage på de 90 minutters fodbold I har leveret, hvilke ord vil du så sætte på jeres præstation?
- Vi leverer vel de dårligste 45 minutter i min tid som JS træner. Fuldstændig jammerlig præstation hele vejen rundt. Aabybro bosser rundt med os både med og uden bold, kæmpe cadeu til dem. Anden halvleg bliver rigtig meget på vores præmisser, Aabybro er skarpe på omstillinger og vi har bolden en del. Sammenlagt en okay præstation, mod et hold jeg vil byde ind på, som oprykningskandidat i serie 1.
Hvilke positive og negative elementer tager I med jer fra kampen og hvorfor er det netop de punkter, som du vælger at pege på?
- Hele første halvleg skal vi prøve at arbejde på. Vores fysiske og mentale tilstedeværelse skal være der. Vi skal kunne arbejde hårdere og mere for hinanden. Derudover viser vi også til tider, at når vi spiller hurtigt og med få berøringer, så kan vi skille alle modstandere af på vores vej.
Hvor føler du, at I står på nuværende tidspunkt i henhold til sæsonstart og hvad skal I fokusere på i den kommende tid på træningsbanen?
- Amen vi har stadigvæk en god håndfuld, som ikke er i god nok form endnu til en JS 1 kamp. Så det er hovedfokus.