Den spillende træner, Oliver Dam, leverer fire mål og fører Skovsgaard B til sejr
Interview med Oliver Dam fra Skovsgaard B efter seneste kamp.
Hvordan føles det at have vundet de første to kampe med så store cifre?
- Det er en fremragende start vi har fået, og det føles fantastisk!
Hvad tror du har været nøglen til jeres imponerende start på sæsonen?
- Vores evne til at tro på os selv. Vi ser hver gang til træning, hvor gode i er i det offensive og defensive spil, så det er fantastisk at se, at det også fungere i kampe, og ikke kun træninger.
Hvordan har holdets præstation udviklet sig i forhold til jeres forventninger før sæsonstarten?
- Forventningerne var jo at komme godt fra land. Det må man sige vi er kommet. At præstationerne er helt i top, er jo bare et skulder klap til alle mand.
Hvordan vil I arbejde på at opretholde momentum i de kommende kampe?
- Vi kører videre til træning, med de fokuspunkter vi har. Er sikker på vi gør alt for at opretholde momentum.