Billede beskrivelse

De hviler ikke på laurbærrene hos Aars IK

03. maj 2023 kl. 08.00

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Kristian Skriver fra Aars IK.

Jeres sæsonstart har været helt forrygende, er du bange for spillerne pludselig tager for let på opgaven?

- Det må vi sige ja til. Vi er glade for de point vi har fået samlet sammen. Men vi hviler ikke på laurbærrene. Det er jeg faktisk ikke så bange for. Jeg er den første til at pille vores spillere ned, hvis det bliver nødvendigt. Ligesom jeg skal være den første til at løfte dem, hvis og når vi møder modgang og dårlige resultater. Så det er mit ansvar, at vi ikke bliver for selvfede. Omvendt må vi altså gerne sprudle af selvtillid, humør og spillelyst.

Hvad er dit kendskab til Højslev Stadion og hvordan passer deres spillestil, den måde I griber kampen an?

- Ikke så stort. Men jeg ved at de har en stærk offensiv og har voldt modstanderne problemer – også i kampe, hvor de ikke har fået point. Vi finder en måde at gribe kampen an på. Kunsten bliver at holde spændingsniveauet og være lige så parat som sidst. Kommer vi med samme parathed som mod St. Restrup, så bliver det noget værre noget.

Hvad er dine forventninger til kampen og er du enig i at I må påtage jer favoritværdigheden?

- Ja ja, den køber jeg. Vi vil vinde. Men vi ved også, at det bliver vanskeligt.

Kampfakta:

Kamp: Højslev Stadion IF – Aars IK
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 7
Kamptidspunkt: 4. maj kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste