De 3 K´er i Brønderslev - Kollektivet, koncentration og kvalitet
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Daniel Svane, Brønderslev Idrætsforening.
Hvordan vil du beskrive jeres præstation i kampen, hvor I vandt med knusende cifre 5-1?
- Det er svært at være andet end tilfredse med, at vi endnu gang sætter en stort set fejlfri præstation sammen. Imod sætning til tidligere år, har vi haft mulighed for at have den samme stamme til rådighed og det giver en masse tryghed og harmoni i truppen, som er en kæmpe fordel for os.
Hvilke specifikke elementer lykkedes særlig godt for jer i kampen, ifølge dine observationer?
- Vi har været super afklaret i vores defensive organisation, som giver hele holdet en god ballast til at kunne veksle mellem at spille direkte og mere tålmodigt. Det har været en stor styrke for os.
Hvordan vurderer du holdets samarbejde og taktiske tilgang til kampen, med udgangspunkt i det dominante resultat?
- De største styrker for os i denne sæson har været de tre K'er kollektivet, koncentration og kvalitet. På alle de parametre har vi hævet vores niveau markant, og jeg mener, at Rolf har skabt det bedste mandskab I Brønderslev i mere end 6 år. Det er imponerende hvor meget han har rykket holdet både på og udenfor banen. Derfor har vi også en tro på, at vi kan være med i alle kampe. I pausen i går var vi langt hen ad vejen tilfredse med vores præstation, uden at det var helt op at ringe. Vi vidste at Flauenskjold havde 90 minutter i benene fra deres kamp om søndagen. Derfor skulle vi være disciplineret og tålmodige. Jeg synes vi er endnu bedre i anden halvleg, og det er en fornøjelse at have en stærk bænk til rådighed, således at vi ikke blive dårligere når vi skifter. Men jeg vil også rose spillerne fra Flaunskjold. Det virker til at de har fået samlet en god gruppe af spillere derude, som kæmper for hinanden. På trods af at vi kommer på 5-1 så slår de ikke op i banen. Jeg tror derfor de har rigtige fine kort på hånden for at overleve i denne pulje.
Hvilke individuelle præstationer skiller sig særligt ud for dig i kampen, og hvorfor bidrog de til holdets sejr?
- Der er 5 mand som får stemmer i går, og det er egentlig et meget godt udtryk for præstationen. Alle bidrager både offensivt og defensivt. Allerede i denne sæson har vi flere målscorer end vi havde hele sidste sæson - og det ser ud til, at Rolf fastholder sit stabile målsnit. Men det er ingen hemmelighed, at vi alle er noget chokeret over, at Andreas Møller Sørensen kom på måltavlen. Han bliver flyvende på floor resten af sæsonen.