Danny Jensen: Stort cadeau til Løgstørs unge hold
Interview med Danny Jensen fra BSI efter kampen mod Løgstør IF
Hvordan vurderer du, at holdet havde kontrol over kampen ved 3-1?
- Følte faktisk vi frem til det 75. minut, havde fin kontrol over tingene, og var foran 3-1, men stort cadeau til Løgstørs unge mandskab, som blev ved med at tro på tingene kunne ændre sig. Samtidig blev vi lidt bange for spillet, og blev for passive, hvilket Løgstør udnyttede.
Hvad mener du var årsagen til, at I ikke kunne holde føringen til slut?
- Som nævnt ovenfor, slap vi grebet om kampen, og Løgstør tog imod vores gavmildhed
Hvordan påvirkede det holdets moral, da Løgstør scorede de afgørende mål?
- Folk var selvfølgelig skuffede, det siger sig selv. Men kampen rammede meget godt vores sæson ind.
Hvilke erfaringer tager du med fra denne kamp til jeres fremtidige kampe?
- Play off kampe har deres eget liv, så vi begraver hurtigt denne skuffelse.