Danny Jensen - Håber at bygge videre på selvtillidskurven
Interview med Danny Jensen fra BSI.
Har I sagt farvel til nogle spillere siden efteråret?
- I efteråret 2024 tog vi afsked med publikumsfavoritten Anders Brøndum, som desværre døjede med et halvslidt knæ. Han efterlader et stort tomrum, både på banen og i omklædningsrummet, heldigvis er jeg sikker på, han bliver aktiv på tribunen.
Er der kommet nogle nye spillere og har de fundet sig godt til rette i klubben? Samt er der nogle unge spillere i klubben der står foran deres gennembrud?
- Som altid dukker der lidt nye ansigter op i starten af en sæson, og vi håber selvfølgelig, de kan se sig selv som en del af De Blå Hjerter i fremtiden.
Hvordan vurderer I jeres hold i forhold til efteråret – er I stærkere, svagere eller på samme niveau?
- Svært at spå om så tidligt på sæsonen. Jeg tænker, vi som minimum er på samme niveau, og håber, at vi kan bygge på selvtillidskurven, som led et knæk i løbet af 2024. Det niveau, vi sluttede året af på, er ikke holders rette niveau.
Hvordan har træningen været indtil videre? Er I kommet godt fra start?
- Træningen har båret præg af stor spillelyst og høj intensitet, så det lover godt.