Danny Jensen: - Det handler om at være klar på dagen
Interview med Danny Jensen fra BSI før kampen mod Aars IK
I vandt begge jeres premierer med 1-0. Hvad fortæller det dig om kampens forventede intensitet?
- Tænker der venter et jævnbyrdigt opgør, hvor det handler om at være klar på dagen. Her i turneringens spæde start, handler det om at få krattet point til sig, på græstæpper der nok ikke er helt optimale endnu.
Hvilke styrker ser du hos Aars IK, som I skal være særligt opmærksomme på?
- Aars er som regel kendetegnet ved, at de gerne vil spille fodbold. Kan da også se at deres holdkort fra første kamp, havde et par velkendte rutinerede navne, så der venter os en modstander med kvalitet, og som vi møder med stor respekt.
Hvordan vil I gribe kampen an for at tage endnu en sejr?
- Som altid vil vi angribe opgaven ud fra egne værdier og spilfilosofi, som må vi se om det rækker til en sejr.
Hvem ser du som favorit i opgøret, og hvorfor?
- Åh det er svært at udpege favoritter så tidligt på sæsonen, mange faktorer og tilfældigheder kan spille ind, og som nævnt tror jeg det kommer til at handle om parathed.