Daniel Nøhr: Vi kunne godt have vundet kampen mod Gundersted
Interview med Daniel Nøhr efter kampen mod Gundersted.
I mødte topholdet fra Gundersted på udebane og sikrede jer et flot og overraskende point, da I spillede 2-2. Sæt ord på præstationen.
- Det var en super præstation, som hele holdet var med til at bidrage til. Vi kan nok godt sige, at det var overraskende at få point, men på dagen kunne vi også godt have vundet den kamp. Det kræver selvfølgelig altid et par ekstra gode indsatser i sådan en kamp, og her kan Arthur og C. Laursen nævnes, som værende ekstra gode på dagen - dertil også en velspillende og meget vigtig Morten "plet" Hyldal.
Hvad synes du fungerede godt i jeres spil, og hvad var nøglen til at tage point mod et så stærkt hold?
- Vi havde mere tålmodighed i vores offensiv, men måske endnu vigtigere var at vi accepterede at Gundersted havde bolden mest i perioder. Så kompakthed, ærgerrighed og vores direkte spil var nok de største "nøgler" til det ene point.
Hvordan påvirker dette resultat holdets moral og motivation fremadrettet?
- Det var som sagt et virkelig godt point at få med fra Gundersted og bare det ikke at tabe til dem, giver helt sikkert noget motivation til de sidste kampe.
Hvad vil I tage med jer fra denne kamp til de kommende udfordringer?
- Vi kan helt klart lære af sådan en kamp her. Fx at man ikke altid behøver at have bolden hele tiden for at vinde ens kampe, og at man kommer virkelig langt med en fighter indsats fra alle mand krydret med fornuftig fodbold.