Billede beskrivelse

Daniel Nøhr: Fysisk overtag og hjørnespark sikrede os sejren

14. august 2024 kl. 11.30

Interview med Daniel Nøhr, træner for Aars IK, efter kampen mod Nørager.

I startede sæsonen med en 3-4 sejr på udebane over Nørager Hvordan vurderer du holdets præstation, og hvad var nøglen til sejren?

- Det var en noget blandet kamp må jeg ærligt indrømme. Jeg var da super glad og lettet over sejren efter kampen, men det er altid svært at få de mindre gode dele af kampen ud. Store dele af holdet leverede en rigtig fornuftig indsats. Jeg tror, at vi er i en lidt bedre fysisk tilstand end Nørager, som jeg også mener er en af nøglerne til sejren - dernæst var vi gode på vores hjørnespark, som også gav os 2 mål til sidst i kampen. Sidst men ikke mindst, så tror jeg også en af de væsentlige faktorer for sejren var, at mine spillere ikke havde fokus på dommeren ligesom Nørager.

Hvilke styrker viste I i denne kamp, og er der områder, hvor I føler, I stadig skal forbedre jer?

- Vi kan starte ved målene i begge ender - vi skal selvfølgelig ikke lukke 3 mål ind og slet ikke i sådan en kamp her, så det skal forbedres. 4 mål scoret er selvfølgelig rigtig godt, men jeg synes fortsat, at vi skal være mere skarpe og kreative på deres halvdel af banen.

Hvordan har denne sejr påvirket holdets selvtillid og forventninger til de kommende kampe?

- Det er altid rart at starte sæsonen med en sejr, men vi ved også, at der skal hentes point når der kan, fordi det er en rigtig fornuftig pulje vi er kommet i. Vi skal møde Gundersted på fredag, som startede sæsonen ud med en 0-10 sejr - det er godt vi først spiller om aftenen, fordi vi skal nok forholdsvis tidligt op. Vi spillede (endelig) en god kamp imod Gundersted ude ved dem i sidste sæson, efter at de har gjort onde ved os mange gange efterhånden, så sejren over Nørager er vigtig at have med i bagagen.

Hvilke lektioner tager I med fra denne kamp, som kan hjælpe jer i jeres kommende opgør mod stærkere modstandere?

- Vi skal stå ordentligt  vores defensive organisation, som også skal være vores 1. prioritet til de kommende kampe.

Kampfakta:

Kamp: Farsø/Ullits IK - Aars IK
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Resultat: 2-4

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste