Dan Fuglsang vurderer nye rivaler og ser frem til nyanlagt opvisningsbane i den kommende sæson
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner Dan Fuglsang fra IK Rosendal.
Hvordan ser du jeres kreds til efterårssæsonen og er der nogle hold du ser som potentielle rivaler?
- Vi har fået 2 nedrykkere, men også 2 oprykkere, så halvdelen af puljens hold er nye ift. foråret. På nuværende tidspunkt kender jeg desværre ikke meget til de 4 nye hold. Doense/Vebbestrup IF er vores nærmeste rival eftersom Valsgård IF rykkede ned.
Hvilken kamp ser I mest frem til i den kommende sæson, og hvad er årsagen til det? Er der en specifik ting. der gør denne kamp særligt spændende?
- Det er helt klart første hjemmekamp lørdag den 19. august, hvor vi skal indvi vores nyanlagte opvisningsbane og tribune. Det bliver en stor begivenhed med hele 4 kampe og en masse aktiviteter.
Er der nogen hold, som I ser som forhåndsfavoritter til oprykningen i jeres kreds, samt hvordan vurderer du jeres egen chance i forhold til dem?
- Her må være naturligt at kigge på de 2 nedrykkere, hvor de kommer fra samme pulje. Her sluttede Nibe B højest, men tabte deres playoff. Begge hold er dygtige, men har vidt forskellige spillestile. Jeg håber vi kan og vil give begge hold problemer.
Hvad er din målsætning for efterårssæsonen og mener du den er realistisk?
- Kommer vores spillere retur i bare nogenlunde form, så tænker jeg top 2 eller 3 er vores mål. Omvendt kan der være kort vej til de 3 nederste pladser, så en god start kan være meget vigtigt - specielt med den bratte sæsonopstart at DBU bliver ved med at give os hvert efteråret.
Hvis du ser tilbage på forårssæsonen, er der så nogle punkter, der skal forbedres for at stå endnu stærkere til efteråret?
- I foråret var spillernes fremmøde til kamp godkendt, men fremmødet til træning efterlod forbedringspotentiale for manges vedkommende - og her tænker jeg ikke kun på 1. holdet ift. træning. Herudover skal vi arbejde med at være endnu mere mentalt klar til alle kampe, hvor det skal være synligt på vores intensitet, energi og kvalitet.