Christiansen: Vi skal vinde de sidste fire kampe for at nå top 2
Interview med Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup før kampen mod SGIF.
I skal den 1. juni møde SGIF på udebane kl. 12.30. Ser man på stillingen, så er det vel en kamp, som I skal vinde for at bevare troen på en mulig 2. plads. Hvordan ser du på kampens betydning i forhold til jeres sæsonmål?
- Som jeg før har skrevet skal vi sandsynligvis vinde de sidste 4 kampe for at spille os i top 2. Det i sig selv kan blive en stor udfordring. Svenstrup står nærmest i samme situation, at de skal vinde for at holde liv i kampen om at blive i serie 3. Jeg forventer også et noget stærkere Svenstrup hold, da de havde op mod 20 afbud til første møde. Så mon ikke det bliver en tæt kamp.
Hvilke områder har I fokuseret på i træningen for at forberede jer bedst muligt til denne vigtige kamp mod SGIF?
- Vi har haft en god træningsuge, så vi er klar til kamp med dem der er til rådighed.
Hvad har været nøglen til jeres succes indtil videre, og hvordan planlægger I at fortsætte denne form mod SGIF?
- Vi har været gode til at producere chancer og scorer også en del mål. Den offensive tilgang til spillet har vi også til denne kamp.
Hvordan er stemningen i truppen forud for kampen, og hvordan har I arbejdet på at holde moralen høj i en afgørende fase af sæsonen?
- Stemningen er god og vi glæder os til at komme i kamp igen.